• Ved levering af køkkener er montering lige så vigtig som distributionen. Derfor tager PTV Route Optimiser hensyn til begge aspekter i den løsning De Mandemakers Groep (DMG) har implementeret. Centralt i deres løsning er en afbalanceret fordeling i løbet af ugen. Deres velafbalancerede planlægning gav ikke kun DMG mere effektivitet, men også Lean & Green Star Award.

  • DMG er en sammenslutning af butikker i Holland, som har hvert deres speciale: køkkener, badeværelser og møbler. Kendte navne i Holland er blandt andet, udover Mandemarkers, Keukenconcurrent, Keukenkampioen, Brugman, Sanidirect, Piet Klerkx, Sanders og WoonExpress.

  • Organiseringen af logistikken af alle disse DMG-selskaber er centraliseret i Waalwijk. ”Hver afdeling har sin egen logistikafdeling, som vi kalder køkkenmanden, bademanden og møbelmanden”, siger transportchefen Marcel van Veldhoven. ”De planlægger alle deres leverancer med PTV Route Optimiser. Det er vigtigt for os, at planlægningssystemet tager hensyn til de begrænsninger, som har indflydelse på monteringen”.

  • Kompleksiteten er ledende
    • DMG startede med at bruge PTV Route Optimiser hos køkkenmanden. ”Vi installerer ca. 80% af køkkenerne, de øvrige 20% samledes af kunderne selv”, siger van Veldhoven. ”Dagen efter at leverancen har fundet sted, begynder vi med monteringen”. Hver uge leveres mellem 700-800 køkkener. Planlægningen sker i forskellige faser. DMG forbereder en planlægning for en periode på en uge med PTV Route Optimiser en måned før leveringen. Den endelige planlægning færdiggøres en uge før leveringen.

      ”Ledende for os, i vores forberedende planlægning, er kompleksiteten af monteringen”, siger van Veldhoven. ”Det bestemmer, hvor længe montagen tager, og hvilken montør, som kan udføre den”. Mange køkkener er monterede inden for en dag, men der er også mulighed for at montagen kan tage flere dage, nemlig op til 2-4 dage. ”Normalt sker dette kun med de eksklusive køkkener fra f.eks. Siematic, Poggenhohl eller vores belgiske køkkendesignere”, siger van Veldhoven.

      DMG har angivet en klassifikation til hver køkkentype. Denne klassifikation angiver kompleksiteten og dermed også installationstiden. ”Ved hjælp af denne klassifikation sikrer PTV Route Optimiser, at leverancerne af komplekse køkkener bliver spredt over ugen”, siger van Veldhoven. ”Vi ved med sikkerhed, at der altid er nok specialiserede montører til rådighed”.

  • Montagerestriktioner
    • PTV Route Optimiser tager også højde for det faktum, at DMG ønsker at udføre levering og montering inden for én arbejdsuge. ”Så ingen levering på en torsdag, hvis køkkenet tager 2 dage at montere”, nævner van Veldhoven som et eksempel. ”Køkkenet ville i så fald have en installationsdag om fredagen og en igen om mandagen, eftersom der er en weekend i mellem. Det syntes vi ikke er kundevenligt”. Han indikerer, at PTV Route Optimiser også sikrer, at flere køkkener leveres på mandage og onsdage, end på de andre dage. ”Tirsdage og torsdage har køkkenmanden de fleste montører til rådighed”.

      Andre aspekter, som PTV Route Optimiser også tager hensyn til under beregningen af den forudgående planlægning, er leverancer til udstillingslokaler eller i en etageejendom. ”Vi lever aldrig til udstillingslokaler op til en fredag, ellers vil køkkenet stå i vejen hele weekenden over, før det vil kunne monteres”, forklarer van Veldhoven. ”Til leveringer i etageejendomme uden indendørselevator, tager vi altid en lift med selv”. DMG har to flyttebiler, som bruges i Holland. I Belgien er det obligatorisk at tage en lift med, som derfor ofte bliver lejet eksternt.

      Van Veldhoven siger, at DMG i stigende grad installerer gas, vand og lys i forbindelse med køkkeninstallationen. ”Det kræver en separat installatør, og Route Optimiser tager også højde for tilgængeligheden af disse teknikere”.

  • Fra dele af dage til tidsblokke
    • En uge før leveringen ligger DMG’s endelige planlægning med PTV Route Optimiser fast. Van Veldhoven: ”Det er her, at vi beslutter den del af dagen vi vil levere på”. Dette bliver af ruteplanlægningssystemet sent til Concent, som er det interne ERP-system DMG selv har udviklet. De dele af dagen, som de har arbejdet med, bliver så konverterede til tidsblokke. Disse tidsblokke bliver derefter meddelt kunden via brev. ”Kunderne skal kunne bekræfte, at den planlagte kombination af dag og klokkeslæt er aftalt, før vi rent faktisk ankommer”, siger van Veldhoven. ”Eventuelle ændringer kan vores disponent justere manuelt i planlægningen”.

  • Lean & Green Star Award
    • Takket være brugen af Route Optimiser, har DMG formindsket deres kørsel med ca. 8 km per stop ved leveringen af deres køkkener. ”Ved 30.000 stop om året medførte dette ikke kun betydelige omkostningsbesparelser, men det bidrog også til at CO2-emissionerne blev reduceret med 26,4%”, siger van Veldhoven. En reduktion, som førte til at DMG modtog både en Lean & Green Award og Lean & Green Star Award inden for tre år.

      Det faktum, at PTV Route Optimiser har hjulpet DMG med at køre så få kilometer som muligt, har også har givet dem en anden fordel. ”Montørerne arbejder nu meget tættere sammen”, siger van Veldhoven. ”Hvis nogen har brug for hjælp, kan en montør nemt komme og hjælpe, hvilket er meget værdsat”.

  • Centraliseret planlægningsplatform
    • DMG vil bruge PTV Route Optimiser også med bademanden og møbelmanden på den samme måde, som de gør hos køkkenmanden. Derefter vil DMG også benytte PTV Route Optimiser til overføre planlægningen af deres kurerdistribution, som løber oppe imod 100 ruter om ugen.

      Såfremt det nye kalendermodul til Route Optimiser er tilgængeligt, kan planlægningssystemet definere færdigheder og tilgængelighed af montørerne. Van Veldhoven ønsker derfor at planlægge montage-, installations- og serviceteknikernes arbejde via PTV Route Optimiser og, hvor det er muligt, at kombinere dem med planlægningen. ”Vi vokser gradvist mod at få en central planlægningsplatform for hele organisationen”, siger van Veldhoven.

  • Skal vi planlægge et orienterende møde?

    Er du nysgerrig for at finde ud af om et ruteplanlægningssystem vil passe til din organisation? Vi drøfter gerne mulighederne med dig.

    Kontakt os